Femern-tunnelen

Femern-forbindelsen

Nyhed

Femern-forbindelsen står færdig i 2029 og med den åbner der sig nye muligheder for erhvervslivet og turismen på Sjælland og øerne.

Femern-forbindelsen giver mulighed for vækst og arbejdspladser

Allerede i anlægsfasen vurderes Femern-forbindelsen at have generet mere end 6.000 arbejdspladser på årsbasis i Danmark og i Tyskland – og 75% af arbejdspladserne er i Danmark. En del af de arbejdspladser bevares, når forbindelsen er færdig via markedsføring af Femern-forbindelsen som en global case for tværnationale megainfrastruktur projekter.

Efter anlægsfasen giver Femern-forbindelsen danske virksomheder potentiale for at vækste og skabe nye arbejdspladser. Forbindelsen giver bl.a. mulighed for at nå ny og kompetent arbejdskraft i Tyskland samt at øge eller begynde eksporten til Tyskland og andre europæiske markeder.

Det er vigtigt, at vi allerede nu tænker de langsigtede muligheder ind i nye udviklingsinitiativer og udnytter den vækstmotor, som projektet udgør for hele Sjælland.
Lars Petersson, administrerende direktør hos Sparekassen Sjælland-Fyn samt initiativtager til og formand for Sjællands Udviklingsalliance
Femern-forbindelsen

Femern-forbindelsen giver virksomhederne på Sjælland og øerne et stort potentiale for at genere vækst via øget handel og nye samarbejder i Tyskland. Det gælder især de ca. 8.000 virksomheder i regionen, der arbejder med bioproduktion, cirkulær økonomi, fødevarer, byggeri- og anlæg samt videnservice. Disse typer af virksomheder har store konkurrencefordele og potentialer for aktiviteter på det tyske marked.

Turismepotentialet er stort

Dertil kommer turismen, som i sig selv kan blive en vækstgenerator. Det anslås, at antallet af passagerer, der krydser Femern-forbindelsen i 2030 vil stige fra 8,6 mio. til 13,6 mio. I 2021 var turismeomsætningen for Sjælland og øerne på ca. 15.250.000.000 kr. og det turismeskabte årsværk på ca. 21.360. Alene turismeindustriens potentiale er derfor massivt i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser, men det kræver, at Sjælland og øerne formår at appellere til de europæiske turister, så vælger at holde ferie her og ikke blot bruger regionen som en transportkorridor til at komme op eller ned til det øvrige Europa.

Vi må ikke tro, at turisterne bare kommer af sig selv. Vi skal sætte os ind i, hvad turisterne vil have og skræddersy vores produkter, services og kommunikation til dem. Ellers bliver Sjælland og øerne blot en transportkorridor.
Martin HH Bender, direktør i Destination SydkystDanmark og repræsentant i Sjællands Udviklingsalliance
Femern-forbindelsen

Muligheder i verdensklasse

Forudsætninger for Sjælland og øerne er allerede på plads, idet vi allerede har en række elementer, som kan tiltrække turisterne og gøre turistbranchen særdeles lukrativ:

  • Natur og kyster i verdensklasse
  • Kultur og attraktioner i verdensklasse
  • Digital og fysisk infrastruktur som fungerer
  • En bæredygtig og grøn region
  • Sikker destination
  • Attraktivt klima
  • Gastronomi med Michelin stjerner
Vi har alle forudsætninger for at blive en fortrukken feriedestination med natur, kultur, attraktioner og gastronomi i verdensklasse.
Martin HH Bender, direktør i Destination SydkystDanmark og repræsentant i Sjællands Udviklingsalliance

Udfordringer som skal løses

Men der er også en række udfordringer, som skal løses for at kunne tiltrække turisterne og indfri turismepotentialet:

  • Mangel på kvalitetsovernatningssteder, investeringer og tilladelser
  • Mangel på international service/produkter samt kulturelle og sproglige færdigheder
  • Mangel på international markedsføring samt regional/national koordinering og prioritering
  • Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Helt basalt kan man sige, at hvis der ikke er de kvalitetsovernatninger og de services og produkter, som turisterne efterspørger, så kommer de ikke til Sjælland og øerne. Så kan alle andre tiltag være ligegyldige. Vores håb i Sjællands Udviklingsalliance er, at vi kan bidrage med løsninger på udfordringerne gennem dialog, netværk og partnerskaber. Det er udfordringer, som kræver, at vi arbejder sammen på tværs af brancher og sektorer for at lykkedes – og ikke mindst, at vi finder de rette investeringer.
Martin HH Bender, direktør i Destination SydkystDanmark og repræsentant i Sjællands Udviklingsalliance

Femern-forbindelsen som vækstgenerator

Den 1. marts 2023 sætter Sjællands Udviklingsalliance og Byggesocietetet fokus på, hvorfor Femern-forbindelsen bliver en vækstgenerator og placerer Sjælland og øerne som et strategisk hotspot for investeringer.

Til netværksarrangementet kan du bl.a. opleve Martin HH Bender og Mads Kragh, som begge er repræsentanter i Sjællands Udviklingsalliance, fortælle, hvad de mener, at der skal til for, at Femern-forbindelsen bliver en driver for vækst og udvikling.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her