S.E.W. North Filtration

S.E.W North Filtration

Mød en af vores rollemodeller for virksomheder i Region Sjælland: S.E.W. North Filtration. S.E.W. North Filtration er placeret i Maribo og producerer løsninger til filtrering og rensning af luft til et stort og voksende globalt marked.

S.E.W. North Filtration

S.E.W. North Filtration A/S blev grundlagt i 2011 af de to medejere Jacob Jacobsen og Lars Pedersen, og har base i Maribo på Lolland. Virksomheden producerer filterpatroner til filteranlæg, som renser luften for støvpartikler og bidrager til et rent og sundt miljø hos virksomheder over hele verden. Og netop det, at S.E.W. North Filtration opererer på det globale marked, havde en betydning for placeringen i Maribo.

Med Femern-forbindelsen lige om hjørnet var placeringen i Maribo oplagt. Vi ligger tæt på hele det tyske eksportmarked, som står for 40 %af vores omsætning. Kigger vi fremad, tænker vi jo også på, hvordan vi kan passe på miljøet og sænke vores CO2-udledning. Derfor handler det om at være så fysisk tæt på de parter, vi handler med, og netop Maribo ligger ideelt og giver nem adgang til at transportere vores varer til Europa og til resten af verden.
.Jacob Jacobsen, adm. direktør .
S.E.W North Filtration

Robotter, Kunstig intelligens og 3D-program

Produktionsanlægget i Maribo er robotdrevet, og er det første af sin slags i Danmark. Via robotter, kunstig intelligens og et 3D-program har S.E.W. North Filtration firedoblet deres produktion.

S.E.W. North Filtration begyndte deres digitale rejse allerede tilbage i 2014, hvor der var behov for at øge produktionen og skærme medarbejderne for tunge løft. Et 3D-program har hjulpet med at opskalere produktionen med hjælp fra robotter.

Vi er i skarp konkurrence med virksomheder i bl.a. Kina og det stiller store krav til vores effektivitet. Med hjælp fra robotter og kunstig intelligens kan vi tage konkurrencen op, da vi med den nuværende medarbejderstab har firedoblet produktionskapaciteten. Vi arbejder på at fjerne samtlige tunge løft og monotone bevægelser fra vores medarbejdere, og samtidig kan vi sikre virksomheden i fremtiden, hvor vi har mulighed for at tage større ordre ind.
Jacob Jacobsen, adm. direktør
Det interessante ved at arbejde med automatisering er, at man kan se forøgelsen i kapaciteten hurtigt. Outputtet per medarbejder bliver ca. to en halv til tre gange større med en robot. Den kører hele tiden. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke kan undvære medarbejderne, der står i baggrunden og som fodrer og servicerer systemet.
Lars Knudsen, CTO i SEW North Filtration
S.E.W North Filtration

Nyt portalsystem

S.E.W. North Filtration arbejder også på at skabe et nyt portalsystem, som vil gøre det muligt for transportvirksomheder at afhente og levere varer døgnet rundt. En sådan løsning vil optimere CO2-udledningen hos transportvirksomhederne, fordi de kan planlægge varetransporten mere fleksibelt.

Vi oplever stigende udgifter til transport, og det er et område, vi kan effektivisere, hvis vi gør det lettere for transportvirksomhederne at optimere deres ruteplanlægning. Med portalsystemet får chaufføren adgang til vores fabrik via en app. Her vil selvkørende trucks køre varerne frem til chaufføren, som ikke er afhængig af, at vores lagermedarbejder er mødt ind. Portalløsningen kan komme andre virksomheder til gavn, og vi forventer os meget af den.
Jacob Jacobsen, adm. direktør

DI Lolland-Falsters Initiativpris 2022

S.E.W. North Filtrations tilgang teknologi og automatisering samt det faktum, at deres løsninger kan komme andre virksomheder til gavn, resulterede i, at de i 2022 modtog DI Lolland-Falsters Initiativpris.

 Det gælder i høj grad om at være på forkant. Der ligger et stort potentiale i forhold til digitalisering og automatisering af de danske virksomheder, som kan optimere produktionen og gøre forretningen mere bæredygtig.
Jacob Jacobsen, adm. direktør

Sjællands Udviklingsalliance

Jacob Jacobsen og Lars Knudsen er medlemmer af Sjællands Udviklingsalliance og ser medlemskabet som en mulighed for at sætte fokus på digitalisering og automatisering. 

Vil du, ligesom, Jacob Jacobsen og Lars Knudsen fra S.E.W. North Filtrations være medlem af Sjællands Udviklingsalliance, kan du gøre det her Bliv medlem af Sjællands Udviklingsalliance | Læs hvordan her (sjua.dk) 

Om S.E.W. North Filtration

S.E.W. North Filtration producerer løsninger til filtrering og rensning af luft til et stort og voksende globalt marked.

 Læs mere her