Carsten Orth Gaarn-Larsen
Koncerndirektør ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Carsten Orth Gaarn-Larsen er koncerndirektør ved Danmarks Tekniske Universitet. Carstens CV vidner om en karriere med fokus på offentligt-privat samarbejde, især inden for områder, hvor teknologi skaber værdi for samfundet.
Carsten har tidligere været CEO for CLEAN, Danmarks grønne klynge inden for energi- og miljøteknologi og præsident for Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), hvor han stod bag visionen ”Danmark skal være blandt de fem førende Science og Engineering-regioner i verden; til gavn for kommende generationer”. Han er desuden tidligere direktør i Højteknologifonden og har en baggrund som bl.a. Vice President i TDC.
Carsten Orth Gaarn-Larsen er uddannet civilingeniør (cand. polyt.) i elektronik fra DTU og er desuden HD i udenrigshandel og cand. merc. i organisation og ledelse fra Handelshøjskolen i København (nu CBS).