Femern-tunnelens gevinster

Femern-tunnelens gevinster

Nyhed

Femern-tunnelens gevinster er mange, og når tunnelen står færdig i 2029 vil 5 mio. flere passagerer krydse Femern Bælt om året. Det er bare en af de mange gevinster for både borgere og virksomheder på Sjælland.

Femern-tunnelens gevinster for borgerne

Femern-tunnelens gevinster er der mange af for borgerne på Sjælland, herunder:

  • Overfarten forkortes med mere end 30 minutter
  • Med Femern-tunnelen vil flere kunne tage på korte ferier og endagsture til Tyskland og til Sjælland
  • Flere vil pendle mellem Danmark og Tyskland

Overfarten forkortes med mere end 30 minutter

Med Femern-tunnelen vil turen tage 10 minutter med bil og 7 minutter med tog. I dag tager overfarten alene 45 minutter, og dertil kommer ventetiden i færgelejet. I 2029 vil en biltur mellem Rødby og Lübeck kunne klares på 1,5 time i stedet for de 2-3 timer, som det tager i dag.

Og man vil med Femern-tunnelen kunne køre mellem Hamborg og Rødbyhavn på 2,5 time.

Femern-tunnelens gevinster

Med Femern-tunnelen vil flere tage på korte ferier og endagsture til Tyskland

Der vil komme 600.000 nye rejser over Femern Bælt blandt borgere, der bruger den kortere transporttid til endagsture, korte ferierejser og til at besøge venner og familie.

Flere vil pendle mellem Danmark og Tyskland

Pendlingen mellem Danmark og Tyskland forventes at stige med mere end 200 procent til over 1,2 mio. pendlere, når forbindelsen er færdig. I dag er der godt 400.000 pendlere.

Selvom der er knap 10 år til Femern-tunnelen står færdig, er det vigtigt, at vi allerede nu tænker de langsigtede muligheder ind i nye udviklingsinitiativer og udnytter den vækstmotor, som projektet udgør for hele Sjælland.
Lars Petersson, Administrerende direktør hos Sparekassen Sjælland-Fyn samt initiativtager til og formand for Sjællands Udviklingsalliance

Femern-tunnelens gevinster for virksomhederne

For virksomhederne på Sjælland vil gevinsterne ved Femern-tunnelen betyde:

  • Stort potentiale for sjællandske erhvervseventyr og eksport
  • At Sjællandske virksomheder bl.a. vil få øget afgang til kompetent arbejdskraft fra Tyskland
  • At Sjællandske virksomheder bl.a. vil få øget mulighed for at tiltrække kompetent arbejdskraft fra Tyskland

Stort potentiale for sjællandske erhvervseventyr

Virksomhederne på Sjælland har stort potentiale for at booste deres vækst med øget handel og nye samarbejder i Tyskland. Det gælder særligt de omkring 8.000 sjællandske virksomheder, der arbejder inden for bioproduktion, cirkulær økonomi, fødevarer, byggeri- og anlæg samt videnservice - her har de sjællandske virksomheder store konkurrencefordele og potentialer for aktiviteter på det tyske marked.

Adgang til flere kompetente medarbejdere

Med tunnelen over Femern, en opgraderet jernbane til Ringsted og motorvej helt til Næstved og Kalundborg bliver det meget hurtigere at transportere sig rundt og på tværs af Sjælland. Virksomhederne vil kunne rekruttere mere kompetent arbejdskraft blandt de mange borgere, der får kortere rejsetid til arbejdspladserne. Og flere tyskere vil kunne pendle til de sjællandske industriarbejdspladser, som det også sker i Sønderjylland.

Du kan downloade Femern-tunnelens gevinster som et faktaark her:

Fakta om Femern-tunnelen

Femern-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel, der forbinder Sjælland og Tyskland.

Det tager ca. 8,5 år at bygge Femern-forbindelsen, og tunnelen forventes at stå færdig i 2030.

Du kan følge udviklingen af Femern-tunnelen her

Dokumenter